04.03.10

Fiat sætter tyk streg under status som mest miljøvenlige bilmærke


 

For tredje år i træk løber Fiat med den prestigefyldte titel som Europas mest miljøvenlige bilmærke. Den samlede CO2-udledning fra Fiat-modeller er siden sidste års måling gået endnu en tak ned, så den gennemsnitlige udledning nu ligger på blot 127,8 g/km. Fiat er dermed det eneste bilmærke i Europa under EU’s grænse på 130 g/km i år 2012.

Når den anerkendte, uafhængige rådgivnings- og forskningsenhed JATO hvert år offentliggør den gennemsnitlige CO2-udledning for solgte biler i Europa, har Fiat sat sig solidt på tronen som bilmærket med den laveste udledning. Placeringen som nummer et på listen er resultatet af en massiv indsats for hele tiden at barbere af Fiat-motorernes CO2-udledning:

”Den flotte placering, som vi naturligvis er meget stolte af, skyldes en langsigtet strategi om til stadighed at udvikle teknologiske løsninger, der begrænser forbruget og emissionerne. Samtidig gør Fiat en aktiv og målrettet indsats for at anspore bilisterne til at køre grønt og gøre dem bevidste om, hvordan de anvender deres bil på den mest ansvarlige måde i forhold til miljøet,” siger Steffen Holm, pressechef for Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Gruppesejr til Fiat
Også i forhold til JATO’s konklusioner på det samlede salg for hele Fiat-gruppen, der udover Fiat tæller bilmærkerne Alfa Romeo og Lancia, kan Fiat bryste sig af en miljøvenlig førsteplads med en gennemsnitlig udledning på bare 131 g/km. Her udmærker særligt Alfa Romeo sig, idet det er lykkedes at sænke CO2-udledningen med hele 18,3 g/km.

Software og nye motorer sænker forbruget
For samtlige mærker i Fiat-gruppen gælder det, at de nyder godt af Fiats enestående arbejde med at ’downsize’ motorerne, så forbruget og CO2-udledningen kommer i bund uden at påvirke ydelsen. Samtidig har Fiat gjort det endnu lettere for bilister at køre miljøoptimalt ved hjælp af Start&Stop-systemet samt det innovative og unikke softwareprogram eco:Drive, som hjælper med at reducere brændstofforbruget til gavn for både miljø og økonomi. Det smarte program kan blandt andet afprøves i den helt nye Fiat Punto Evo ’Dynamic’, hvor eco:Driver følger med som standardudstyr
.

 

Billede